Litteratur, Landart, Multimediekunst
Jeg er forfatter og arbejder ofte på tværs af poesi og billedkunst. Jeg går ud i verden og møder mennesker - og mener at alle har en historie. Skrift er også en leg. I lege er der regler. Det handler ikke så meget om at sætte det rigtige komma, men mere om at mærke det, man skriver. At fortælle det, som man ville sige det. Jeg underviser i Skrivekunst på Kulturskolen Viborg. Børn mellem 10 og 14 år - og unge mellem 15 og 20. Vi har blandt andet skrevet et ønsketræ, de blæser i vinden nede ved Hald Sø, vi har fået skriften til at flyve på drager, vi har lavet ispindepoesi, der blev til at langt fælles værk. Vi har syet bøger i hånden, og vi har vandret ud på eventyr og mødt tilfældige mennesker. Vi skriver også lange romaner, og jeg læser og guider på vejen - for det handler om, hvad børn og unge selv vil fortælle. Hvis man er 12 år, så skriver man på en helt særlig måde, hvis man er 18 helt anderledes. Hver fugl synger med sit næb. Vi har arbejdet på tværs, med billedkunst - og lavet tegneserier, og vi har oprettet vores egen blog, hvor tekster bliver udgivet. Jeg har også undervist unge i Tønder - unge som var ordblinde, og de skrev på blade og mærkede, hvordan de også kan fortælle. Jeg har undervist børn, der bærer andre sprog med sig, og det er fantastisk at se en dreng udtrykke sig - pludselig - på arabisk, og så glider historien afsted på papiret, som et mønster. For mig handler det om at mærke verden, og oppe i Aalborg, på Teglgårds Plads, står Inge Eriksens ark. Der gror hendes sprog op - blandt andet som nøgenbyg og et citrontræ, for det er erindringens træ, og det kan man fortælle alt, for det forstår det hele og husker det hele, og det gemmer alting i sine rødder, og sådan rejser skriften videre. Jeg elsker at arbejde med børn og unge, fordi de ser verden på ny. Og det er det vigtige, at se verden, og blive ved med at se og mærke den. Derfor er det også vigtigt at skrive i hånden, fordi det er kroppen, der fortæller. Fordi håndskriften ikke må gå tabt. Og vi skriver også på skrivemaskine, det er lige som at slå på tromme og løbe, og børn og unge elsker det. De ved ofte bare ikke, hvad det er. Det finder de ud af sammen med mig.
Jeg vil læse deres tekster og give dem feedback. Vi arbejder med, hvad det er, der betyder noget. Hvordan skriver man noget sandt, ægte? Jeg vil gerne ryste deres forestilling lidt, lede dem ud af det skematiske og i stedet have dem til at skrive ud fra der, hvor de er. Vi skal gå ture og skrive på skrivemaskine. Vi skal læse hinandens tekster. Vi skal skrive med blæk, på skrivemaskine, lave vores eget papir, vores egne udgivelser. Vi kan lave et fælles værk, en lille antologi. Vi kan også arbejde med at udgive noget digitalt, og grafisk. Vi kan plante en forfatter, som jeg eksempelvis plantede Inge Eriksen. Det er en god måde at arbejde konkret med sproget - og komme væk fra den traditionelle tekstlæsning. Mærke, hvad sproget kan og sætte det sammen på nye måder. Finde ud af, hvad bogen kan, den fysiske bog. Jeg vil gerne have dem til at være til stede i den fysiske verden. Og jeg vil gerne have dem ud og tale med mennesker. Lære hvordan samtalen kan blive til historie. Og så skal vi selvfølgelig være opmærksomme på etikken. Hvor kommer virkeligheden fra - og hvordan skriver vi om den?