Performance, Scenekunst
Jeg er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen i Odense, Dell'Arte School of Physical Theatre i Californien og Michael Chekhov Studio i Århus. Jeg har arbejdet professionelt som skuespiller siden 2008. Sideløbende har jeg undervist og instrueret på folkeskoler, ungdomsskoler, efterskoler, højskoler og især en lang række af talentlinjer. I perioden 2013 - 2020 har jeg været undervisningsansvarlig for Limfjordsteatrets Akademi for Scenekunst. Jeg underviser især i ensembletræning, improvisation, masker, karakterarbejde, devising (udvikling af egne scener) og dramatiske tekster.
Det er min oplevelse, at mange unge har et oprigtigt ønske om at blive taget seriøst, og det gør jeg. Det interesserer mig, at alle har et kreativt potentiale, som principper fra skuespillertræning kan være med til at forløse. Jeg tilbyder: -at undervise i grundliggende dramatiske principper - improvisation, nærvær og forståelse for basis principper i faget. -at undervise i at spille med masker. Masker er af de bedste og mest forunderlige redskaber indenfor skuespillerfaget. Det plejer at være lærerigt og især meget, meget sjovt. -at undervise i devising. Hvordan kan man selv udvikle scenisk materiale? Hvordan får man "den gode idé"? -at facilitere/instruere projekter og forestillinger Men alt er muligt. Kontakt mig og lad mig høre, hvad I har brug for, så designer jeg et forløb til jer :-)