Alle work-shops kan foregå både i og udenfor skoletiden. Fx som et fyraftensarrangement? Vi udbyder forskellige work-shops og vil i forbindelse med de unges møde med en kunstnerisk aktivitet gøre dem opmærksomme på de muligheder, der findes for dem i UMMK.

OG DET ER GANSKE GRATIS


Der udbydes workshops med kunstnerne

Anne Svejgaard Lund/Dokumentarfilm

Tine Vingaard/Sangskrivning

Caspar Juel Berg/Teater & Drama

Birgitte B. Nielsen/Cubansk Salsa

Vibeke Falden/Elektronisk Musik

 

Du kan læse om de forskellige workshops nedenfor.

Når du har fundet en workshop, du kunne tænke dig, kontakter du kunstneren og aftaler en dato og et tidspunkt. Når aftalen er på plads, udfylder du tilmeldingen her, og vi sender snarest en kontrakt på aftalen til dig og kunstneren.

Rigtig god fornøjelse!

 

Har du spørgsmål?
Så er du velkommen til at kontakte vores ungekoordinator:
Kjartan Due Annesen
kann@vesthimmerland.dk
28 25 48 31

 

 

DOKU-dag med Anne Svejgaard Lund

Doku dag er en dag i skolen hvor den kreative dokumentarfilms arbejdsform, formidling og filmiske greb er i fokus. Sammen med en professionel dokumentarist tager eleverne på en rejse ind i et udvalgt værk. Igennem en workshop afprøver eleverne dokumentaristens tankegang. Værket på DOKU dagen har temaer der henvender sig direkte til unge i Nordjylland. Det er historier fra nordjyder til nordjyder. Formålet med DOKU dagen er at udvide elevernes forståelse for mediet og ruste dem til at stille sig kristisk overfor arbejdsmetoderne bag filmiske værker. 

Vi har i medierne en tendens ti l at forenkle fortællingerne fra ydreområderne fordi de ofte fortælles et andet sted fra. Det udefrakommende blik. Vores selvforståelse skabes blandt andet af de fortællinger vi får fortalt om os. Når de bliver fortalt udefra kan vi have svært ved at se os selv i dem. DOKU dagen har det formål at vise eleverne et nuanceret billede af en nordjysk ungdom og ruste dem til at se og forstå dokumentarfilm på et andet niveau.  

DOKU dagen har også til formål at opfordre de unge til selv at kunne fortælle deres egne historier gennem film.

 

I foråret 2020 viser vi dokumentaren Here We’ll Stay. 

Here We’ll Stay

Omgivet af de åbne vindblæste jyske landskaber har en gruppe unge mænd fra Thy fundet en måde hvorpå de kan distrahere sig fra en usikker fremtid i et område der er kendt for butiksdød og skolelukninger. En 100 meter bane, ekstreme hestekræfter og dieselolie afgør hvem af disse mænd bliver danmarksmester i traktortræk. Til lyden af de buldrende traktorer reflekterer de unge mænd stille over deres beslutninger om et liv på landet. Deres intime og poetiske tanker giver os et sjældent blik ind i en ellers lukket verden.

Læs mere om Anne Svejgaard Lund her

 

 

SANGSKRIVNING  med Tine Vingaard

Tine er studerende på Det Jyske Musikkonservatorium, Aalborg, begyndte som 9-årig at spille og skrive sin egen musik.

"At undervise i sangskrivning er en utrolig spændende proces, da det er et forløb styret af de deltagende. Min agenda ved disse workshops er at åbne unges øjne op for måder at udtrykke sig selv på gennem musikken. Workshoppen vil bestå af både artisttalk, små koncert momenter og en aktiv DO IT YOURSELF skriveproces. Jeg glæder mig meget til at give mit store musikalske indblik samt store erfaring videre"

Læs mere om Tine her 

 

 

TEATER & DRAMA med Caspar Juel Berg

Caspar er freelance professionel Skuespiller, Dramatiker & Dramalærer, 10 års erfaring i faget

" Jeg tilbyder en workshop, som er tilpasset jer! Ikke to projekter er ens, og derfor er min undervisning også indrettet sådan, at den altid tilpasses det, I har brug for. I kan også vælge én af følgende workshops:
1. Gennemsivning med derpå følgende noter og kommentarer til jeres eksi-sterende materiale. Er I fx i gang med at producere en forestilling, kan vi i fællesskab, med enkle midler, skærpe jeres fortælling og gøre karakterer-nes projekter tydeligere.
2. Basal skuespillerteknik. Dette handler om helt konkrete, men meget effektive tiltag, som arbejdet med pausering, vejrtrækning, forbindelse til gulvet (grounding) opmærksomhed på sin medspiller mm.
3. Fysisk teater. Her fokuserer vi også på grounding, men medtager vigtige ting som arbejdet med impulser, tempo/rytme, kinæstetisk respons mm.
4. Site Specifik. Her arbejdes koncentreret med kroppens relation til det rum, den befinder sig i, og de hi-storier, der opstår ud af dette. Arbejdet er ordløst, og vi kommer til at bruge andre rum end bare den vel-kendte teatersal. fx trappeopgange, fabrikslokaler mv. til på ingen tid at skabe små forestillinger."

Læs mere om Caspar her 

 

 

AFRO-CUBANSK DANS med Birgitte B. Nielsen

Birgitte er danseformidler, underviser på PD Dans, fitness og Pilates, og har danset og undervist i cubansk dans i over 20 år med længerevarende ophold i Cuba.


" Jeg giver et indblik i 500 års dans med smagsprøver på, hvordan de samme trin kan blive ved med at være det hotteste på dansegulvet. Det bliver sjovt, det bliver hårdt, og det bliver svedigt - 500 år på tre timer, men med garanti for undervisning med højt humør og stort engagement! Den cuban-ske salsa har gået sin sejrsgang og danses nu i alle verdenshjørner. Men bag trinene ligger en historisk, religiøs og kulturel fortælling. Den cubanske salsa samt andre cubanske danse udspringer af de religiøse danse, som de afrikanske slaver havde med sig over Atlanten. Fx er der dansen til Ochún (kærlighedsgudinde a la Freja), hvis trin og bevægelser kan ses både i den cubanske rumba og salsa og føres frem til nutidens absolut hot-teste dans: reggaeton."

Læs mere om Birgitte her

  

 

Elektronisk musik med Vibeke Falden

Lær hvordan du optager dine egne lyde, laver dine egne beats og spiller med dine venner - alt sammen på din egen mobiltelefon. Lyt til noget musik som du garanteret aldrig har hørt før og slet ikke vidste eksisterede!
Og få gang i hjerte, hjerne, ører og øjne, når sanger/producer og elektronisk pop-artist Vibeke Falden tager dig med på en fascinerende rejse ind i sit musikalske univers og giver dig et indblik i en forunderlig verden af lyd.

Denne 3-timers workshop indeholder:
- aktiv lytning og diskussion af hvad elektronisk musik er
- hands-on erfaring med mobile apps (lydoptagelse, lydmanipulation, lydbehandling)
- gruppe-sammenspil og fremførelse
- koncert og kunstner-talk
- Q&A
- evaluering

Workshoppen vil give eleverne oplevet/erfaret indsigt i hvad elektronisk musik, elektronisk lyd og musikproduktion er, og belyse forskellige metoder og indgangsvinker til anvendelse.

Læs mere om Vibeke her.